|
|
| |
| Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) | | Lovkrav Arbejdsgiveren skal udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning (APB) for de kemikalier, der benyttes på arbejdspladsen (jf. bekendtgørelse om stoffer og materialer, nr. 20 af 12.1.2009). APB’en kan enten udarbejdes som en fuld APB eller som et tillæg til sikkerhedsdatabladet (SDS) (jf. At vejledning C.0.11 af november 2005). Arbejdsgiveren skal sikre, at: -
Der findes en fortegnelse over de kemikalier, der bruges på arbejdspladsen -
Der er udarbejdet APB’er på alle farlige kemikalier -
Alle APB’er er opdaterede -
Både APB’er og SDS’er er tilgængelige for de ansatte -
De ansatte har fået en effektiv instruktion i brugen af kemikalier | | Hvad er forskellen på en APB og en SDS? En APB er ikke det samme som et sikkerhedsdatablad (SDS). En SDS beskriver de generelle retningslinier ved brug af kemikaliet. En APB er målrettet den virksomhed, hvor produktet anvendes, herunder hvilke værnemidler der skal benyttes og hvordan kemikaliet i øvrigt skal håndteres på virksomheden. Før der kan udarbejdes en APB, skal der foretages en vurdering af den proces, hvor kemikaliet bruges. Ved denne vurdering fokuseres der på kemikaliets farlighed, eksponeringsgraden, -typen og varigheden, den mængde der benyttes, virkningen af evt. forebyggende foranstaltninger fx punktudsugning og evt. grænseværdier. Hvis arbejdet indebærer risiko for påvirkning fra flere kemikalier, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen. Hvad kan AviChem tilbyde? | |  | | | Kemikaliestyring Rådgivning ved indsamling af data og etablering af system, der sikrer, at der altid er overblik over de kemikalier der anvendes, at der løbende indrapporteres oplysninger om ændringer og at der løbende arbejdes med substitition. Kemikalie vurdering AviChem kan foretage de vurderinger af bl.a. værnemiddelbehov og andre arbejdsplads-specifikke foranstantninger, der skal fremgå af APB'en. Udarbejdelse og opdatering af APB'er AviChem kan udarbejde APB'er på de kemikalier, der anvendes og hvis det ønskes kan AviChem overtage hele opdateringsarbejdet, så der altid er opdaterede APB'er til rådighed på virksomheden. | |
|
|