Kurser > Farligt gods
 
Sikkerhedskultur

Kemikalie håndtering

Farligt gods

 

 
Uddannelse af personer involveret i transport af farligt gods jf ADR. 

 
Hvis der er medarbejdere i din virksomhed, der udfører arbejdsopgaver jf ADR-konventionen, skal disse medarbejdere gennemføre en uddannelse eller et undervisningsforløb, der er beskrevet nedenfor. Der kan fx være tale om medarbejdere, der:

  • klassificerer, emballerer og mærker farligt gods, der skal afsendes fra virksomheden,
  • sammenpakker i kasser eller på paller,
  • udarbejder transportdokumenter mv, der skal sendes med transporten,
  • håndterer, læsser/aflæsser farligt gods på lastbilen.

Uddannelses indhold

Ifølge ADR konventionen skal den lovpligtige uddannelse for andre end chauffører indeholde følgende 3 hovedelementer:

  • Generel uddannelse
    Medarbejderne skal være bekendt med de generelle krav om transport af farligt gods ad vej.
  • Funktionsspecifik uddannelse.
    Medarbejderne skal modtage uddannelse, der er specifik i forhold til deres ansvar og opgaver.
  • Sikkerhedsuddannelse
    Medarbejderne skal uddannes i de risici og de farer, der er forbundet med transport af det farlige gods, herunder sikker håndtering og optræden i nødsituationer.

Dokumentation

Både arbejdsgiver og arbejdstager skal opbevare dokumentation for gennemført uddannelse. Uddannelsen skal løbende suppleres med repetitionskurser for at tage højde for ændringer i reglerne.


     

AviChem, Lodbrogsvej 59, Gram, 8660 Skanderborg, Tlf. 29 93 16 67, E-mail: avichem@avichem.dk, Web: www.avichem.dk
Powered by frontGATE